Kontakt: +45 7077 7170 info@herkules-invest.dk
Strategi

Strategi

Forinden en ejendomsinvestering er det altafgørende at have udarbejdet en strategi. Der er flere forskellige strategier og planer, som er relevante at sætte sig ind i forinden investeringen. Hertil er det fordelagtigt især at gå i dybden med en exitstrategi og en nødplan.

Exitstrategi:

Det er altid vigtigt at tænke fremad. Det er derfor altid gunstigt fra et projekt start at have en exitstrategi klar, for hvorledes investorernes afkast maksimeres. Ejendomsinvesteringer er som regel en relativ langsigtet investering og for tyske ejendomme vil det normalt være gældende for en exitstrategi, at ejendommen ikke sælges inden for de første 10 år. Dette skyldes, at en evt. fortjeneste er skattefrit i Tyskland efter 10 års ejerskab. Det er meget relevant for investorerne at undersøge, hvornår selskabet planlægger at sælge ejendommen. Denne information er b.la. relevant i forbindelse med planlægning af pension, fremtidige investeringer etc. Undervejs i projektet kan der forekomme eksterne faktorer, som gør, at selskabet må tage sin exitstrategi op til revurdering, f.eks. kan der være udsigter til gode årlige udlodninger, så investorerne ønsker at beholde ejendommen længere ellers kan marked have ændret sig, så et salg på nuværende tidspunkt ikke er optimalt.

Nødplan:

Foruden en exitstrategi vil det være fordelagtigt at have en nødplan klar, såfremt forhold i exitstrategien skulle ændre sig. Et alternativ til den oprindelige strategi kan vise sig altafgørende, hvis lejer skulle gå konkurs, markedsforhold skulle ændre sig etc. En nødplan kan f.eks. bestå af at omdanne ejendommens formål. Hertil er det relevant at undersøge, hvilke formål ejendommen yderligere kan betjene uden de store ombygninger er nødvendige. Yderligere kan det i nødplanen være beskrevet, hvorledes et salg før tid, bedst muligt udføres f.eks. om en ejendomsportefølje bedst kan afsættes samlet eller opdelt.

 

“We take care of your property value”

– Herkules Group

Facebook

Instagram